Indeklemningssyndrom i skulder

 

Internt indeklemningssyndrom  i skulderen opstår ved kastebevægelse hvor en sene i skulderleddet skraber mod menisken i skulderen og kan give skade på begge strukturer.
Det eksterne indeklemningssyndrom er meget hyppigt og skyldes, at en slimsæk (og en sene) klemmes mellem overarmsknoglen og underkanten af skulderbladet (på toppen af skulderen). Dette sker når armen løftes over vandret gentagne gange og evt. med belastning (f.eks. slagteriarbejde, maling af loft, løft af kasser fra højde mv.). For at stille en sikker diagnose kan scanning (UL, eller MR) være nødvendig.

 
   
 
Behandling:

Aflastning er vigtig, da dette kan få slimsæksirritationen til at flade til ro. Ofte opleves da også bedring i ferieperioder, men forværring når arbejdet genoptages.
Smertestillinde. Gigimidler kan dæmpe smerterne og irritationen af slimsækken.
Fysioterapi. Ved fysioterapi kan skuldermusklerne der trækker overarmen nedad trænes så indeklemningen ikke sker.

Blokadebehandling
Binyrebarkhormon kan dæmpe irritationen i slimsækken og dermed tykkelse af slimsækken således at indeklemningen ikke sker.

Operation
Ved operation, der oftest kan udføres med kikkert (skal udføres i fuld bedøvelse og kan derfor ikke laves på klinikken) fjernes den fortykkede slimsæk og der skabes bedre plads ved at fjerne lidt af knoglen på undersiden af skulderbladet (på skulderrundingen)