Seneknude på hånden

 

Ved håndleddet (på håndfladesiden på tommelfingersiden) og på håndryggen kan der dannes små hævelser, der skyldes en væskefyldt blære, der udgår fra håndleddet eller fra sene skederne. Disse blærer har intet med kræft at gøre. De kan variere i størrelse og kan forsvinde i perioder.

 
   
 


Behandling:

Ofte kræver seneknuderne ingen behandling enten fordi de forsvinder af sig selv eller fordi de ikke generer.
Hvis der opstår gener fra seneknuderne er den mest effektive behandling operation, men hos 10-20%  gendannes de igen. Seneknuderne kan udtømmes og der kan indsprøjtes binyrebarkhormon, men ved denne behandling er der endnu større risiko for at de gendannes.

Før operation:
Der må ikke være sår i operationsområdet (i håndfladen).
På operationsdagen:
Vask hånden grundigt med sæbe.

Operationen:
Hånden afsprittes og der anlægges lokalbedøvelse (typisk 2-4 indsprøjtninger). Herefter ventes til bedøvelsen virker og bedøvelsen testes ved at der prikkes i huden med en pincet. Via en åbning på ca. 4-5 cm kan seneknuden fjernes. Huden lukkes med en tråd der skal fjernes ved egen læge efter 10-12dage (evt. på klinikken).
Der lægges forbinding på håndes, der kan fjernes efter ca. 3 dage. De første par dage efter operationen skal hånden holdes højt. Dagen efter operationen må fingrene bevæges men må dog ikke bruges til arbejde.
Hvis forbindingen bliver våd eller gennemblødt skal den skiftes. Ved tiltagende/dunkende smerter og/eller feber kan der være opstået infektion og hånden skal tilses af læge (klinikken kan kontaktes på det udleverede vagtnummer)
Nødvendige sygemelding er som ofte til trådene er fjernet.

Komplikationer:
I langt de fleste tilfælde forløber operationen uden komplikationer. Men infektion kan ses ligesom irritaionstilstand omkring senerne (ømhed) optræder (< 1%). Ligeledes kan der være blivende ømhed dybt i håndleddet specielt hvis det var tilstede før operationen. Dette har nok intet med operationen at gøre men skyldes den proces i håndleddet der dannede seneknuden